Megareksi

Mennesker, der lider af megareksi, oplever, at deres krop er for tynd, for let og ikke muskuløs nok. For at blive større og mere muskuløse, styrketræner de i timevis hver dag, og følger særlige fedtfrie og proteinrige diæter.

Støt vores arbejde
Selv 2 kr. om dagen kan gøre en forskel for mennesker med spiseforstyrrelser eller selvskade
Indholdsfortegnelse

Hvad er megareksi?

Megareksi er en mere kendt betegnelse for det, der hedder ”muskeldysformi”. Muskeldysformi er en underkategori af diagnosen Body Dysmorphic Disorder, og er altså ikke en spiseforstyrrelse i diagnostisk forstand.

Der findes to dominerende diagnosesystemer: International Classification of Diseases (ICD), som er udarbejdet af verdenssundhedsorganisationen WHO og Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM), som er udarbejdet af American Psychiatric Association. I Danmark og i det meste af Europa anvendes ICD som diagnostisk manual, mens forskningen generelt tager udgangspunkt i den amerikanske DSM. I dag benyttes ICD-10 og DSM-5 til diagnosticering. D. 18. juni 2018 offentliggjorde WHO indholdet af den nye version af ICD-manualen - ICD-11. ICD-11 forventes at træde i kraft i januar 2022. Hverken ICD-10, ICD-11 eller DSM-5 har anerkendt megareksi som en selvstændig diagnose.

Selvom megareksi ikke er en diagnose, så kan det betragtes synonymt med muskeldysmorfi, der er en underkategori af diagnosen kropsdysmorfisk lidelse (”Body Dysmorphic Disorder” i ICD-11 og DSM-5) også kaldet dysmorfobi (dys = anderledes; morfe = billede; fobi = skræk). Dette er en psykiatrisk lidelse, der er kendetegnet ved en sygelig besættelse eller optagethed af fejl og mangler ved ens udseende. Selvom muskeldysmorfi ikke er en spiseforstyrrelsesdiagnose, er der et overlap mellem symptombilledet for spiseforstyrrelser og muskeldysmorfi, men der er uenighed om deres forbundethed. Undersøgelser af mænd med muskeldysmorfi har vist, at de kan udvise restriktiv spisning, kompenserende adfærd samt figur- og vægtbekymringer svarende til personer med anoreksi. Dette står lidt i kontrast til kropsdysmorfisk lidelse, hvor kernesymptomet er en optagethed af en oplevet fejl i sit udseende, der ikke altid er forbundet med en adfærd, der har til formål at ”fikse” udseendet. Med adfærdens nuværende status som underkategori af kropsdysmorfisk lidelse, er den imidlertid i både ICD-11 og DSM-5 placeret under obsessiv-kompulsive tilstande eller tvangslidelser (”Obsessive-Compulsive or/and Related Disorders”). Når den er placeret der og ikke under spiseforstyrrelser, skyldes det, at man betragter tvangsmotion som det primære kendetegn ved sygdommen, mens forstyrrede spisevaner anses som sekundære eller perifere. Både anoreksi og kropsdysmorfisk lidelse er imidlertid alvorlige psykiatriske lidelser, der begge er forbundet med et svært forvrænget kropsbillede.

I det følgende vil vi benytte betegnelsen megareksi om muskeldysformi.

Den primære udfordring for personen med megareksi er en forstyrret opfattelse af egen krop. Personen med megareksi tror, at hans/hendes krop er mindre, end den faktisk er. Selvom han/hun tager på i vægt og øger muskelmassen, opleves det ikke som tilstrækkeligt eller tilfredsstillende for ham/hende. Kontrollen med vægt, træning og specialkost fylder så meget, at det bliver vanskeligt for personer med megareksi at have en almindelig hverdag. Overdreven træningsadfærd og træningsafhængighed er meget udbredt. Ikke alle, der er træningsafhængige, stræber efter at få store muskler, men det er svært at forestille sig megareksi uden træningsafhængighed.

Symptomer og tegn

Personer med megareksi ønsker at opnå en mager muskelmasse via fysisk træning, en proteinholdig diæt og kosttilskud. De har også ofte angst (f.eks. kropsangst), depression, lavt selvværd samt en høj grad af neuroticisme og perfektionisme. Mennesker, der lider af megareksi, vil ofte have meget rigide regler og ritualer for deres kost, træning og måltider. De træner mange timer og ofte også flere gange dagligt, og er ikke særlig fleksible i forhold til at ændre hverken deres trænings- eller spisemønstre. Træningen vil primært bestå af styrketræning, da det er deres muskelmasse, de ønsker at øge. Nogle personer med megareksi begynder, i forbindelse med styrketræningen, at tage kunstigt fremstillede hormoner som anabole steroider for at fremskynde vægtøgningen. Et tegn på megareksi kan derfor også være en meget hurtig vægt- og muskeløgning.

Deres kost vil som regel bestå af specielle proteinrige diæter, og de takker ofte nej til sociale arrangementer, som kommer på tværs af deres trænings- og kostprogrammer eller medbringer deres egen mad. 

Tal om megareksi

Der findes kun meget begrænset viden om udbredelsen af megareksi. Megareksi lader dog til at være mest udbredt blandt mænd i alderen 17-35 år og ses oftere blandt bodybuildere. 

Årsager til megareksi

Årsagerne til megareksi er ikke særlig velkendte. Lidelsen menes at skyldes en kombination af samfundets fokus på kropsidealer og individuelle psykologiske problemer. Megareksi har et symptombillede, der kan ligne både en spiseforstyrrelse og en obsessiv-kompulsiv tilstand eller tvangslidelse. Ofte ses megareksi i kombination med andre spiseforstyrrelser, tvangslidelser eller affektive lidelser. Dette kunne tyde på, at megareksi og disse lidelser har fælles årsagsfaktorer. Sociokulturelle faktorer har formentlig en betydning, idet fitness er blevet almindeligt, og muskuløsitet er blevet tiltagende populært. Samtidig er muskuløse look forbundet med et maskulinitetsideal i samfundet. Det er uvist, i hvor høj grad deltagelse i sport udgør en risikofaktor, eller om det snarere er tilfældet, at nogen personer, der af andre grunde er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse eller megareksi, vælger at dyrke sport.

Megareksi og anabole steroider hænger ikke altid sammen

Det er vigtigt at understrege, at brugen af anabole steroider og megareksi ikke nødvendigvis hænger sammen. Mennesker, der eksperimenterer med steroider, har ikke nødvendigvis en spiseforstyrrelse og mennesker, der lider af megareksi, gør ikke altid brug af steroider. At en person gør brug af anabole steroider i forbindelse med ønsket om vægt- og muskeløgning bør altid give anledning til bekymring, da der er en lang række alvorlige bivirkninger forbundet med dette, men man kan ikke ud fra dette konkludere, at personen lider af megareksi.

Steroidernes bagside

Ikke alle, der lider af megareksi, gør brug af anabole steroider, men ofte vil fristelsen være stor, da man kan tage op til 20-40 kg på ved hjælp af dem. Men som alle andre stoffer har steroiderne en bagside. Mennesker, der lider af megareksi og i forbindelse hermed bruge steroider, vil ofte slå bivirkninger og konsekvenser væk, men det er vigtigt at understrege faren ved langvarig brug af steroider. Steroider forstyrrer kroppens processer og balance, hvilket blandt andet kan medføre leverskader, hårtab, åreforkalkning, forstørret hjerte, udvikling af bryster og akne. Derudover medfører brugen af steroider som regel altid psykiske forstyrrelser og høj aggressivitet samt manglende lyst og evne til at dyrke sex; altså impotens.

Aldrig stor nok og aldrig mand nok

Lige som ved de øvrige spiseforstyrrelser vil mennesker, der lider af megareksi, have et forstyrret kropsbillede. Hvor mennesker med anoreksi altid vil se sig selv som større end de reelt er, vil mennesker, der lider af megareksi altid se sig selv som mindre, end de reelt er. De vil ofte have en følelse af manglende mandighed og være angste for at virke små og svage. Uanset hvor mange kilo de tager på og hvor meget, de øger deres muskelmasse, vil de ikke føle sig gode eller store nok.

Lavt selvværd og kontrol over kroppen

Mennesker, der lider af megareksi, vil ofte have et lavt selvværd ligesom andre, der lider af en spiseforstyrrelse. Tidens kropsideal og fokus på en sund livsstil med træning kan være en del af grunden til, at nogle udvikler et lavt selvværd, men ligesom ved de øvrige spiseforstyrrelser kan det i lige så høj grad handle om svære følelser og oplevelser, den enkelte ikke ved hvordan han eller hun skal håndtere. Kontrollen over kroppen bliver en form for overlevelsesstrategi, som fjerner fokus fra de oprindelige følelser.

Læs mere
  • American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders (DSM-5®). American Psychiatric Pub.
  • Lichtenstein, Mia Beck (2013): Besat af træning - når sund motion bliver til skadelig afhængighed. Dansk Psykologisk Forlag
  • Badenes-Ribera, L., Rubio-Aparicio, M., Sanchez-Meca, J., Fabris, M. A., & Longobardi, C. (2019). The association between muscle dysmorphia and eating disorder symptomatology: A systematic review and meta-analysis. Journal of behavioral addictions8(3), 351-371.
  • Mitchell, L., Murray, S. B., Cobley, S., Hackett, D., Gifford, J., Capling, L., & O’Connor, H. (2017). Muscle dysmorphia symptomatology and associated psychological features in bodybuilders and non-bodybuilder resistance trainers: A systematic review and meta-analysis. Sports Medicine47(2), 233-259.
  • Murray, S. B., Nagata, J. M., Griffiths, S., Calzo, J. P., Brown, T. A., Mitchison, D., ... & Mond, J. M. (2017). The enigma of male eating disorders: A critical review and synthesis. Clinical Psychology Review57, 1-11.
  • Phillipou, A., Castle, D. J., & Rossell, S. L. (2019). Direct comparisons of anorexia nervosa and body dysmorphic disorder: A systematic review. Psychiatry research.
  • Pope Jr, H. G., Gruber, A. J., Choi, P., Olivardia, R., & Phillips, K. A. (1997). Muscle dysmorphia: An underrecognized form of body dysmorphic disorder. Psychosomatics38(6), 548-557.
  • World Health Organization (2018). The ICD-11 for mortality and mobidity statistics: mental, behavioural and neurodevelopmental disorders. World Health Organization.